Næææ, udlært akvarelmaler bliver jeg heldigvis aldrig. Der er altid spændende nye teknikker og akvarel udfordringer, som jeg kan arbejde med. At lærer nyt holder hjernen igang, det kan min 57 årig hjerne godt bruge!
I begyndelsen af August var jeg på kursus i Tversted med Tine Hind, her blev jeg endnu engang udfordret på akvarellens utrolige mangfoldighed.
Dette er nogle af Tines Akvareller
Tine bruger masser af farvepigment i hendes akvareller.
Når hun maler danser penslen ikke en yndig ballet med vand og farve hen over papiret, men hun “danser” nærmest en slags voldsom tango, hvor hele penslen nogle gange bliver trykket ned mod papiret, voldsomt men alligevel følsomt…
Tine maler ikke med farven, men som hun siger, sætter hun farven af, et udtryk for at hun gerne vil have farven til selv at arbejde og få farvepigmenterne til at leve!
Her er nogle af de akvareller jeg arbejde med på Kurset. Selvfølgelig skal vi arbejde med disse teknikker på kurserne i vinter.
Nedestående akvareller er delvist malet på kurset. Først nogle abstrakte farveformer og derefter dukker der måske motiver op. Motiverne er ikke malet efter Tines teknikker!
Her er der brugt afmaskning både med blomsterkarseblade og tape.
Selv om jeg havde mindst 5 forskellige slags tape med på kurset… havde jeg ikke det helt rigtige med! Det er snart vanskeligere med tape end med farver og papir, og det er en god ide at læse materialelisten ordentligt. ( Tine anbefaler tape fra Stark… jeg havde blandt andet, det blå tape med fra Biltema, det virkede ok! )
Et fint kursus på et dejligt sted.
Især var det dejligt at se en anden lave billedegennemgang, metoden ser bekendt ud.
Skal din hjerne også lærer nyt, se kurserne på FOF
Læs om: malerejsen til Lucca