Materialer akryl / akvarel / tegning

Materialer akryl / akvarel / tegning

AKRYL KURSUS:

Vi snakker materialer første gang, men medbring evt. det med du har + medbring A4 tegne/kopipapir Blyant eller kuglepen + malertøj

I løbet af kurset får du brug for:

Farver: Titanhvid, Citron gul, Magenta, Okker, Cyan blå, Ultramarine og Rå umbra

2 gerne 3 stk. lærred mindst 40×40 cm

Pensler

Der er stor forskel på akrylfarver, de fleste der fås i butikkerne er studie-farver. Nogle er meget flydende, nogle dækker ikke så godt… og andre har nogle underlige farver, der kan være svære at blande med… System 3 er en god kvalitet, men Amsterdam, Van Gogh og Galleria er også ok!

Der findes også kunstnerfarver, de har flere pikmenter og er noget dyrere,  gode mærker er Ara og Golden!

 

AKVAREL KURSUS:

Medbring dette til din første akvarel-lektion

1. Blyant 5B eller 7B et godt viskelæder eller knetgummi
2. A4 tegnepapir ( kopipapir, tegneblok… )

Har du ikke sådan en blyant, så tag den med du har… Medbring farver, pensler m.m. hvis du har noget, ellers snakker vi om hvad du har brug for.
Det er muligt at låne noget den første gang og du kan også bestille farver, pensel og papir på kurset.

Du får brug for:
1. Akvarelpapir mindst 200g ( kan købes den første gang )
2. Pensel strl. 12
3. Akvarelfarver gerne 12 forskellige farver
4. Beholder til vand
5. Toiletpapir

 

TEGNE KURSUS:

Medbring disse ting på tegnekurset

1. 3 blyanter 2B-5B-7B ( Faber-Castell, Staedtler, Derwent er gode mærker)
2. knetgummi, eller blødt viskelæder ( Staedtler )
3. 20 stk A4 hvidt papir ( evt. 80 g kopipapir ) eller tegneblok

Vi snakker løbende om hvad I skal medbringe og hvilke andre materialer vi får brug for!