Calle&Lotte on the Road

Velkommen on the Road, på vores første ferie i Guds eget land. Vi er fløjet fra København til LA, hvor vi skal hente en autocamper og kører til blandt andet Grand Canyon, Las Vegas og opleve hvad vi ellers finder på vores vej. Vi har ca 20 dage + en del erfaring med rejser i campingvogn rundt i Europa igennem det sidste 30 år, men vi har aldrig kørt autocamper. Her på siden vil  jeg i løbet af turen lægge foto, tegninger m. m. Jeg glæder mig og du er meget velkommen til at follow along the way 🇱🇷

Første indtryk af LA efter en lang flyrejse er store veje, store bygninger, høje palmer, sjove kraftfulde lastbiler i friske farver, og Stars og Stripes overalt. Calle har bøvl med telefonen, derfor får jeg 1 1/2 time på bænken uden for mobiltelefonforretningen. Jeg lærte her, at man ikke må ligge i solskinnet på en bænk i en stille forstad til LA. Straks kom en lille sort venlig uniformeret mand, der sagde jeg skulle sidde ordentligt. Man må gerne spille høj musik både på cykel, i bil og man må også gerne gasse bilen voldsomt op, snakke meget højt til sig selv, høre høj hård rock fra sin rygsæk og danse rundt om damerne med underlige trin. ( Calle måtte købe en ny telefon )

Godmorning Amerika, kvinder med høje kindben, store læber, lige kanter på hagen og uden mimik… godmorgen i Guds eget land

Formiddag i Longbeach, meget høje palmer, meget brede veje og mange p- huse

Oplevelser på den lange vej til Sedona og Route 66

Denne dag skiftede landskabet så hurtigt at jeg aldrig nåede foto af det hele, først ørken og derefter prærie m vindhekse. Landskabet blev mere grønt og fladt, så kom golde bjerge, et stykke tid med høje skove, derefter frodigt med skov og kvæg, og så voldsom nedkørsel i bjerge, hvorefter vi kom til disse smukke røde bjerge i Sedona.

Sedona er en ret ny by i et gammelt indianer område, og byen er fyldt med gallerier, krystaller og spisesteder. Solnedgangen ses fra lufthavnen, hvor der er stort udsyn. Søndag startede med en ret kold svømmetur i floden, derefter frokost i det grønne omkranset af røde bjergtoppe og derefter en tur i kirke. Eftermiddagen blev brugt på den hyggelige campingplads, med en akvarel på et stykke formalet papir.  Jeg har brugt farveblyanter og akvarelfarver.

Vi nåede også lige en aftenfest og en gåtur i det gamle Sedona inden dagen var omme.

 

Målet er Gran Canyon ca 380 km og efter en svømmetur ved Lake Powell vil vi en smuk tur til Horse Shoe Bend, lidt lille føler man sig i dette store land.

 

Vi overnatter i Gran Canyon, altså ikke nede ved floden, men bare inde i naturreservatet der er ret stort, på vej ind havde vi mange flotte kik ned i dybet. Efter mange gange ud og ind af bil og gåture til udsigtspunkter, kører vi på campingpladsen. Der er en del dyr der render rundt over det hele, de er ikke bange for mennesker, men dyrene er åbenbart ikke velkommen på campingpladsen, for der kom en ranger og prøvede at få dyret væk, hvordan??? Han forfulgte den og viftede med et stykke sort plastik.. en spændende skræmme teknik😂 

Vi fik en magisk solnedgang langs kanten, efter solen går ned skifter dalen farver, det er virkelig helt utroligt og fuldstændig fantastisk. 

Vejen fra Gran Canyon til Vegas gik forbi 66 og Williams. Denne gang fik vi en god amerikansk frokost, og så behøvede vi ikke mere mad den dag.

 

Hover Dam, og dam det var hot. 
En køretur af Las Vegas B og the Strip i dagslys og en aften gåtur. Her kan man få alt bortset fra fred og ro, jeg kommer ikke til at savne det sted.👯‍♀️👯‍♀️👯‍♀️


Vi kørte m Uber, ind til Vegas og tilbage. Vores 2 “taxidrivers” siger måske lidt om hvor store forskelle der er her. Nr 1 var en langhåret, nedringet kvinde, med aftenmakeup af den voldsomme slags og masser af øreringe og armringe. Nr 2 var en mand der havde haft godt af at tabe sig 100 kg.
Fælles for dem var at de blev inde i bilens kølighed og de ikke sagde et ord på vejen. Calle har helt styr på Uber appen og efter en lang solrig dag med mere end 40 grader, var pengene til de 2 taxi givet rigtig godt ud. 
Springvandet er meget flot, desværre er lyden ikke med på billederne, det lyder nemlig helt vildt når alle de mange liter vand rammer vandoverfladen.

I 2 dage har vi kørt rigtig meget, dag 1 rejste vi igennem alt fra flad tør ørken, frugtbare grønne områder til høje sneklædte bjerge. Dag 2 nåede vi alle 4 årstider, kolde klipper,  køligt grønt, varm sommer og endte i en slags efterårs landskab, denne dag blev køreturen ca 160 km længere fordi nogle af de direkte veje havde for stor stigning og vi var “udkørte” da vi kom frem.

Her kommer en masse naturbilleder, hvis ellers internettet vil:

Efter nogle rolige dage ved en blå sø, med dejligt badevand, midt i et landskab der minder om syd Europa sidst i Juli, kæmpe store gule græsmarker, kvæg, heste og farme, så er vi klar til en tur i Yosemite. Store vandfald, høje bjerge og dybe grønne dale og jo det var flot, men vi fik også kørt rigtig meget i høje bjerge, i kø kørsel og vi kunne ikke finde P plads i dalen, så vi var glade, da vi fandt vores campingplads. Denne plads var virkelig hyggelig med grønt græs, ( ikke plastik ) og naturlige træer. Desuden var vi så heldige at blive inviteret til homemade burgers hos naboerne, en meget venlig familie fra Lousiana. De var på tur i 10 dage for at fejre deres 2 yngste børn, der havde færdiggjort uddannelse. Den ældste søn og mormor var også med, så der var fyldt op i deres camplet og telt. De medbragte stort set al mad hjemmefra, så det hele var godt tilrettelagt og pakket. De havde hjemmelavet salsa og hjemmedyrket bønner med, som smagte dejligt. Vi startede med en bordbøn og det virkede ret hyggeligt og naturligt, selv om jeg aldrig har gjort det før. Senere på aftenen malede jeg en akvarel fra Yosemite, som vi gav dem. Et hyggeligt møde med Lousiana i Californien😁🇱🇷

Herunder endnu en akvarel med vandfald inspireret af Yosemite. Naboernes teltplads.
Den nærmeste by og et saloon besøg… ingen mennesker i byen, men når man kommer ind i saloonen er der fyldt med glade lokale, der spiser burger drikker øl og cola + et par foto hvor vi kører mod San Francisco.

Vi har ca 1 1/2 dag i SF og alle siger vi skal se Alcatraz, så i morgen kl 14.10 er der ingen vej tilbage, vi må i fængsel. Vi bor nord for SF og tager Golden Gate færgen ind til byen, det er en fin måde at ankomme på, færgeterminalen er meget flot og hyggelig, byen er fyldt med meget forskellige slags mennesker i spændende outfits og på Pier 34 er der både gang i Tivoli, barer og søløver.

I SF bor vi på den kedeligste plads, nærmest en P plads, men der er kun 15 min gang til færgen og vupti er vi midt i centrum. Vi bor ved siden af denne sjove ombyggede skolebus, og der er fin udsigt på vej til færgen.

Et besøg i Chinatown før vi tager færgen til Alcatraz. Spændende at høre om de frygtelige forhold de levede under, og egentlig er det ikke lang tid siden. Vi bor lige ved siden af det nyere fængsel San Quentin, de må have brug for mange pladser i de kæmpe store fængsler.

I SF har man valgt at genbruge farvestrålende sporvogne fra hele verden i den daglige trafik. De er virkelig fine, men sikke noget skrummel, skrammel at kører med.