Vild med akvarel på tube

Vild med akvarel på tube

Det er bare blevet meget sjovere at male akvarel, efter at kunstner akvarel tubefarver overtog brikkernes plads på min palet. Maleprocessen er blevet mere fri, og mulighederne er langt flere.

  1. Kunstnerfarverne i tuber har virkelig meget farvepigment, det gør at farverne bliver mere levende når de blandes, de skubber og leger med hinanden.
  2. Der er mange muligheder med tubefarverne, fx kan de påføres med tandbørste og derefter vaskes af, så du opnår spændende effekter. Se eksempel.
  3. Klatter fra tuber kan tørres og bruges på samme måde som brikkerne. Farverne er nemme at gøre bløde og få fat i med penslen.
  4. Det er nemt at lave en palet på en tallerken af nogle udvalgte farver, og derefter male smukke akvareller i farve harmonier.
  5. Akvarel maling med tuber, bliver en mere kreativ og åben process fordi mulighederne bliver flere.
  6. Tuber og brikker kan bruges sammen.

Der er flere mærker kunstner tubefarver. Min erfaring er størst i Lukas og Winsor & Newton.

Start eventuelt med få farver: en gul en rød og en blå… eller hvis du er til enkle dramatiske farver kan du starte med en Brændt siende og Indigo blå.


De 3 grundfarver kan være: Citron gul, Magenta og Cyan blå… de er meget rene i farverne og kræver måske en Payens Grey og en Brændt Sienna. Men du kan også supplere fra dine brikker, eller blot nøjes med en Indigo blå og en brændt Sienna til en start.

1 Den bløde: Neapel gul, Kraplak, Ultramarine blå

2 Den brændte: Cadmium gul, Brændt Sienna, Indigo blå


Lær akvarel maling på FOF kursus

Forskellige mærker har forskellige navne og fordi farverne hedder det samme, er det ikke sikkert de har samme farve. fx er Raw Sienna i Winsor & Newton en næsten gul farve.


Her ser du nogle W&N farver der er næsten uundværlige når man først har købt dem Fx:
Lukas Majgrøn, så stærk og lysende
W&N Quinacridone Gold, det rene guld og smuk at blande i næsten alle farver
W&N Cobalt Turquoise light, den smukkeste Turkis


Du kan fx. købe akvarel kunstnerfarver på tube her:

Art de Voss.

www.kunstnerfarver.dk

Skabemere.dk

Boesner kunstnerartikler