En dejlig uge med masser af fine akvareller, smukke, flittige akvarelmalere, skønne motiver og biller.
Lige til det sidste var jeg usikker på, om vi ville blive Corona ramt igen i år, men heldigvis kom vi afsted. Vejret viste sig fra sin smukkeste side og vi kunne male ude i det skønne Samsøske landskab: Issehoved, Langør, Besser rev, Ballen havn og ikke mindst i Nordby, hvor vi boede.
Kursisterne skulle noget af tiden arbejde to sammen. De malede de samme motiver og skulle også male på den samme akvarel. Desuden skulle de prøve at efterligne hinandens stil, både for at blive mere bevidst om egen malemåde, men også for at lære nye teknikker.
Heldigvis var alle kursister positive for nye tanker og ideer, og der blev malet på livet løs. Se nogle af de fine akvareller længere nede.
Vi havde kun et enkelt uheld: En aften da vi i fred og ro spiste dejlig aftensmad, kom værtinden ind lettere bleg i hovedet og med høj stemmeføring sagde hun: “Der er fyldt med små biller på gulvet i fællesrummet… ”
En af kursisterne, vi kan jo kalde hende Bette, blev en smule rød om ørene, hun havde nemlig medbragt en meget flot stor gammel stamme fra stranden, et rigtig dejligt insekt hotel… hun fik ret travlt med at fange de mange små biller og støvsuge. ( TAK til jer der hjalp hende.)
Jeg har ikke foto af alle akvareller, men her er nogle af dem:
Nogle af de akvareller der blev malet af to, formatet er ca. 80 x 30 cm, der er malet fælles på det midterste stykke af papiret.
Og andre akvareller fra Issehoved:
Ballen havn:
Lidt af hvert og lidt sjov med blækfarver:
Man skulle tro der var nordlys over Nordby, eller måske Nytårs fest… det var der ikke, men det var en fest for underviseren, at holde kursus i smukt vejr på Samsø med årets dygtige og hyggelige kursister ( også selv om det var hårdt arbejde )