Hverdags-glæde

Hverdagens glæde finder jeg ofte i naturen: “Lottes daglige naturoplevelse” kalder jeg det.

Et eller andet jeg ser eller oplever i naturen, noget der måske gør mig nysgerrig, eller måske bare gør mig glad og gør at jeg påskønner livets hverdag. Der er ingen regler, ( har jeg bestemt ) nogle dage er det små oplevelser, som et lysglimt i en regndråbe. Andre gange er der så mange oplevelser, at det kan være svært at vælge en enkelt. Det er en helt gratis “hverdags-glæde” og heldigvis er intet for småt at glædes over.

Især egern og fugle kan gøre mig virkelig glad ( min mand forstår det vist ikke ). Store oplevelser med fx måger, havørne, gæs, rød glente og musvåger kan få mig flyvende.

Den anden dag da jeg gik tur med de to umulige hunde Freddie og Tony, så jeg en rødkælk, så smuk mod den hvide sne, derfor er min julehilsen til dig en akvarel af en rødkælk.

Rigtig Glædelig Jul, jeg håber vi ses i 2023

Kh Lotte

Se FOF kurserne Forår 2023 start i uge 4

Enkelte af de akvareller og akrylmalerier der blev malet efter inspiration fra Erik A Frandsen i efteråret 2022:

 

Her sidder Kirsten og Niels-Anton midt i deres juleudstilling på Filosoffen, en fin oplevelse at se 2 kursisters malerier i et andet lys og på en store hvide væg.

Se Joans udstilling ved FOF forår 2023