Fjorden hus i Vejle

En helt enestående oplevelse: Olafur Eliassons “Fjorden hus” i Vejle.
 
 
Olafur´s kunstværker og mig.
 
Regnbuen på Aros.
Jeg skulle tage mig alvorligt sammen, for at gå hele vejen rundt i regnbugen første gang. Jeg er ikke speciel glad for højder, og især der hvor cirklen rager ud over selve bygningen, var det en udfordring. På det tidspunkt var der også store revner mellem de forskellige farvede sider… revnerne gik direkte ud i den tomme luft ( de var kun cirka 2 cm bredde, MEN ALLIGEVEL )
Det er blevet ændret, så siderne nu er helt tætte, og jeg går glad hele vejen rundt ( dog med hjertebanken ) og kikker ud over Århus i forskellige farver. Kunsten på Aros i Århus er altid et besøg værd og jeg skal altid lige gå en runde i regnbuens farver. 
 
En lang smal gang fyldt med tåge og forunderligt lys på Arken.
En helt fantastisk og eventyrlig oplevelse, hvor man kunne ikke se en hånd for sig, mens lydene blev meget “synlige”. Tågen havde nogle steder smukke bevægelige farver, og jeg vandrede rundt i en slags farve-lykke-rus. ( Denne installation kan desværre ikke besøges mere. )
 
 
Fjorden hus i Vejle.
“Huset” har ligget der siden 2018 og min veninde, der bor i Vejle er meget, meget begejstret for huset. hun viser det frem, til alle hun kender, men hun glemte helt at vise det til mig. Nogle af mine kursister gjorde mig opmærksom på stedet, og nu har jeg heldigvis været der.
At kalde det et hus er en underdrivelse, det er nærmest en slags katedral, der er fantastiske vinkler, nye indtryk og udkik lige meget, hvor man kikker hen, jeg kunne blive der i flere timer… men det var ret koldt den dag, så jeg må komme igen.
 
Der er offenlig adgang i bunden af bygningen, og mulighed for rundvisninger, se mere på https://www.fjordenhus.dk/dk/fjordenhus/
 
Er du til spændende hjemmesider med flot grafik og teknik, kan jeg også anbefale https://olafureliasson.net her kan du også læse meget mere om hans kunst.
 

Nye kurser starter i uge 4, 2024

FOF Odense:  Tegning    Akrylmaling/akvarel
 
FOF Middelfart/Ejby: Akrylmaling/akvarel
 
FOF Fredericia: Akrylmaling/akvarel