Dette dejlige motiv er fundet på Fyn ved Fåborg. Især det smukke lys fascinerer mig. Desuden er der mulighed for, at arbejde med en farve under hele motivet, hvilket er en sjov teknik, som er brugt på alle 4 versioner. Bemærk også at vandet kan ses igennem husenes vinduer, hvilket giver en ekstra demission i billedet. Det er et detaljeret motiv, og en af udfordringerne ved at male det, er at forenkle det.
Version 1: Den ukontrollerede Den er malet sammen med kursister på online kursus:
Jeg havde nogle ideer ang. teknik, som ikke blev brugt, derfor malede jeg videre på akvarellen. Der er malet bølger på vandet, store i forgrunden, mindre bagved, tilføjet mere siv/kantfarve og desuden er der kommet nogle løbende farve streger hen over forgrunden:
Version 2: Den ordentlige Her kan du se teknikken, baggrunden er gjort våd og efterfølgende er der lagt forskelige blå farver på, lysere for oven. Der er brugt serviet for at tage noget af farven væk og få hvidt ind i vand og himmel. Der er arbejdet med at den store grønne flade/græs, så det ikke bliver en kedelig flade. Bemærk husene er tørret, inden der er lagt skygge på dem:
Version 3: Den hyggelige Samme teknikker, vandet er tørret mange gange og der er igen, og igen lagt flere bølger på i grøn, blå og lilla farver. Husene har fået flere forskellige farver:
Version 4: Den enkle Her er der ikke malet på vandet efterfølgende. Der er leget mere med husene vådt i vådt:
Se hvordan der ser ud på min side, når jeg underviser online