Velkommen til cniemann.dk

Velkommen, mit navn er Charlotte Niemann, jeg er kunstner og underviser i tegning, akvarel og akrylteknikker. Her på siden ser du et udpluk af mine malerier, du kan også læse om mig og om hvor jeg finder min inspiration.

På maleblokken skriver jeg om, hvad der foregår på kurserne, forskellige tegne-maleteknikker, spændende udstillinger, interessante bøger og meget mere.

Hvis du ønsker yderligere information, er du altid velkommen til at kontakte mig i forbindelse med undervisning, udstilling eller hvis du vil vide mere om bestillinger af unikke malerier.

Om mig

Jeg er formfanatiker og farvenyder, og arbejder med tegning, akvarel, akrylteknikker og blandede medier. Inspirationen finder jeg måske på den daglige gåtur med hunden, men alle slags indtryk og stemninger kan ende som udtryk på papir eller lærred.

I mine malerier arbejder jeg med at skabe kaos, lave orden og få kaos igen. Mine malerier må gerne have et udtryk, der befinder sig et sted mellem det naturalistiske og det følte øjeblik

Kurser

At male og tegne handler i høj grad om at turde at rykke sig som person.  Fortrolighed med forskellige male- og tegneteknikker giver mod til at udvikle sig kunstnerisk.

Alle mennesker er forskellige, så selvom det kan være individuelt, hvad den enkelte tager med sig fra min undervisning, får mange et helt nyt syn på virklighedens farver og former.  

Det er fantastisk, som udøvende kunstner at inspirere andre og undervise i det, jeg selv brænder for.

Mit mål er, at det skal være både sjovt, alvorligt og udviklende at male, og at kursisterne oplever et kursus, hvor der er højt til loftet.

Galleri

Malerblokken

  • Omvej til solen og Italien

    Omvej til solen og Italien

    Egentlig er det svært, at afgøre om vi er i Belgien eller Frankrig, i syd Belgien taler de også fransk, men dagligvarer butikkerne hedder noget andet, ( har andre åbningstider) og selv om de dyrker vin i Belgien, er det som om at vinmarkerne og vejene er større i Frankrig. Vejen går til Saverne i…

  • På vejen til tulipanerne & Belgien

    På vejen til tulipanerne & Belgien

    Jubii endelig har vi mulighed for at rejse i længere tid. I mange år har vores ture med campingvogn været til de steder i Europa, vi kunne nå på 3 uger. Nu er der 6 uger foran os, hvor vi ikke behøver at bestille og planlægge så meget hjemmefra, som når vi har kørt i…

  • Lys & skygge

    Lys & skygge

    Gode råd: Egen skygge, den skygge hvor motivet skygger for sig selv. Den giver form og dybde. Slag skygge, er den skyggen der falder på en anden flade. Gengiv former og farver nøjagtigt, hvis du ønsker et naturalistisk motiv. Brug de negative former til at placere skygger korrekt. Laserende ( tynd farve ) Ultramarine er…