Fine, finurlige tegninger og akvareller

Mona Nielsen udstiller ved FOF, Odense Vindegade 72-74 fra 12/9 til 9/12

Mona finder inspiration på gåture i den danske natur eller på ferierejser sydpå, hun er altid på jagt efter et motiv til en spændende akvarel eller en sjov tegning. Det kan være en smuk udsigt, nogle skæve huse eller et særligt farvespil i et billede, som fanger hendes opmærksomhed. Derefter gengiver hun den særlige oplevelse i en stemningsfuld akvarel eller en finurlig tegning.

Mona har i flere år været elev på Charlotte Niemanns malerhold ved FOF og har desuden deltaget på mange af Lottes malerejser sydpå. Hun har høstet stor inspiration og syntes det er sjovt at være kreativ og finder stor glæde ved at tegne og male.

Udstillingen er åben i FOF cafe. Man-Torsdag kl 10-16. Fernisering Fredag d 23/9 kl 15.00

 

Kurser FOF Efterår 2022