Kom forbi FOF i Odense og se Judy Tannenberg fine akvareller.
Judy tager hver Onsdag toget fra Korsør, for at deltage på mit akvarelkursus, hun er udannet lærer med formning som liniefag, og har arbejdet med grafik, keramik og skulptur.
For 10 år siden begyndte akvarellen at blive en del af hendes kreative udtryk, fordi hun fx gerne ville indfange skønheden og linjerne i naturen – fastholde det øjeblik hvor lyset danser i trækronerne, gengive skæve vinkler i et baggårdsmiljø eller skildre årtiers ophobning af ting omkring nogle bådehuse.
Judy er fascineret af kontraster, som fx når et lille nyt sart skud vokser på en ældgammel træstamme, eller en korsfæstet Jesus figur hænger på en baggårdsmur.
Se Judys spændende akvareller i FOF´s cafe, Vindegade 72-74, Odense C
Fra d. 1/10 til d. 13/12 2023
Åbent Mandag-Torsdag kl 10.00-16.00