Jubii endelig har vi mulighed for at rejse i længere tid. I mange år har vores ture med campingvogn været til de steder i Europa, vi kunne nå på 3 uger. Nu er der 6 uger foran os, hvor vi ikke behøver at bestille og planlægge så meget hjemmefra, som når vi har kørt i industriferien.
Vi har pakket sammen, pakket ud og pakket i et væk, og d 19/4 2025 sættes kursen mod den tyske grænse. Vi når nærmest kun ud på motorvejen før den første udfordring viser sig: Det ekstra campingvogns sidespejl ryger af, og turen må forbi Biltema og køb af nye spejle.
Nu er alt godt og der falder ro på. Freddie, den sure hund, ligger glad og veltilfreds i sit hus på bagsædet, Calle sidder og hygger sig bag rettet, og jeg slapper af for første gang i flere måneder😁
Efter en gratis nat på tysk resteplads, når vi til rejsens første mål, Krølle Møller i Holland. Museet ligger i en naturpark, og jeg glæder mig til et gensyn med Van Gogh efter ca 25 år.
Først frokost i det grønne, foran den grønne campingvogn. Den blå himmel har smykket sig med den smukkeste forårssol, og den ulde trøje må af, da termometeret viser 24. Parken er et virkeligt eventyr klædt i sprød grønt og hvide luftige blomster.
Farvede prikker i flader, Van Gogh på væggen og kinesere på gulvet, intet er helt som jeg husker, men alt i alt en god oplevelse.
Dag 2 i Holland, starter med varmt overtøj på, vi skal ikke noget specielt. Kikke på nærområdet, der byder på flade grønne marker, små og store kanaler, lige veje, ænder, gæs, svaner, stynede popler, Garten Nissen og et par hyggelige grise som naboer. Dagen ender i Utrecht, hvor der er udendørs café stemning langs kanalen. Mange mennesker og mange cykler.
Både Calle og jeg har været på arbejdsrelaterede ture i Holland, vi har også været her et par gange på vejen videre, men sådan rigtig kørt rundt for at opleve Holland, har vi aldrig.
I mine reklametegner dage, var jeg med den hollandske chefs 6 personers fly til trykstart i Holland nogle gange, men det gik mest ud på at lande på nogle meget små baner i tåge, og derefter kører i rasende fart med taxa på lange lige små veje til trykkeriet. Så skulle jeg lige fortælle om farverne på tryksagen var ok, inden en middag, hvor stort set al snak var på hollandsk, og derefter hjem igen.
Gud skabte verden, men hollænderne skabte Holland, har jeg læst et sted, og det er rigtigt forstået på den måde, at hvis ikke hollænderne havde drænet og gravet kanaler, kunne ingen bo der. Nogle steder ligge landet 7 meter under havoverfladen, og de får store problemer når havene stiger. Måske er det derfor, at de elsker at styrer naturen i Holland, aldrig har jeg set så mange stynede popler og træer i espalier, det siges at hollænderne nyder velordnet natur bag glasrude, så det ikke blæser.
Tulipanerne
Vi skal til den største tulipan park i Holland: Keukenhof. Et ønske jeg har haft længe, og ja det var meget flot og ja, der var mange smukke tulipaner og ja, der var alt alt for mange mennesker. Nogle gange måtte jeg bære Freddie, den lille uvenlige hund. Nogle ville snakke med ham, og det er jo aldrig godt.
Alle overlevende uden men, men et par tulipaner måtte lade livet undervejs.
Freddie var træt, og efter flotte tulipan marker og et gigantisk klitlandskab, holdt vi en velfortjent pause ved feriestedet uden for Haag. Flot gammelt badehotel, grimt nybyggeri og Rotterdam i det fjerne.
Vi kører videre sydpå, det bliver et par dage i Belgien. Vejrkortet siger en del regnvejr og kører vi længere sydpå, kommer der endnu mere regn. Calle har rejst lidt i Belgien, men jeg ved ikke rigtig noget om dette land med 11 millioner indbyggere, andet end de taler fransk sydpå og flamsk nordpå.