Prøv online undervisning… jeg er klar, i første omgang kan du vælge mellem et onlinekursus i akvarel og et onlinekursus i akrylmaling om Fredage fra September… se her!
Her kan du læse hvad nogle af prøve online kursisterne mener:
Helle: Det var spændrende – en stor fornøjelse – nemt at fortsætte arbejdet, nu alle materialer var pakket ud og mens motivationen stadig var “varm” – Dejligt at kunne se de andres malerier + høre kritik/vurderinger af andres og egne ting- Nemt at se forskellige løsninger af samme opgave – lærerigt
Knud: Jeg synes online kurserne var lærerige og sjove. Der var selvfølgelig lidt problemer med teknik og form, men det var jo også nyt for alle. På en måde synes jeg man kom tættere på både lærer og de andre kursister, da der jo hele tiden var eksempler på skærmen. Også lærerigt at se Lotte arbejde helt tæt på.
Ole: Det var lærerigt, men jeg vil langt foretrække den gammeldags facon
Lone: Der er gået en del tid med at få alle brugerne logget ind og få os opdateret på brugen af vores mødeplatform. Jeg tror, at når disse begyndervanskeligheder er ovre, vil der være mange fordele ved et onlinekursus. Jeg kunne nok godt blive bruger af et sådant.
Kirsten: Vigtigt at deltagere er klar ved start. Det har været lærerigt og godt i disse tider at få udfordringer til at arbejde med akvarel på en noget mere struktureret måde end jeg kunne give mig selv. Men hvis jeg kunne vælge ville jeg absolut foretrække at være fysisk til stede sammen med et hold og en lærer.
Carol: Online undervisningen var tilrettelagt så vi skulle arbejde på egen hånd, det egner sig måske ikke til nybegyndere. Onlineundervisning er god til inspiration og kunne eventuelt erstatte nogle af undervisningstimerne på klassen.
Inge-Lise: Dejligt at være på kursus i en tid, hvor det ellers ikke er muligt. Da det var første gang jeg prøvede online var jeg ret spændt på hvordan det nu ville være. Kunne jeg få det elektroniske til at fungere og hvordan ville undervisningen være. De indledende praktiske ting, var udførligt beskrevet og virkede efter hensigten.
Lisbeth: Man kan se underviseren male. Især var det godt at sende billeder på telefon og få feed-back omgående.
Lone: Jeg synes det har været enormt inspirerende, samtidig har det været sjovt og lærerigt. Spændende at se så mange forskellige akvareller og lærerigt at høre Lottes vejledning omkring dem. Det har bevirket at jeg næsten ikke har kunnet løsrive mig fra maleriet, jeg øver og øver. At se underviseren tegne og male er specielt givende eller lærerigt. Tusind tak for nogle forrygende timer sammen, hver for sig.
Ulempen er mangel på det sociale. Samt vanskeligheden ved at få den individuelle hjælp. Nogle gange også tempoet og drøftelse med de øvrige kursister, men på den anden side giver det plads til koncentration og efterfølgende fordybelse. Fedt jeg ikke skulle pakke og køre efter det. Alt i alt har jeg bare nydt det.