Der er mange smukke steder i Italien, så hvorfor skal vi lige til Bracciano søen?
Jeg har haft et kursus i området, sammen med en dansk italiener, der tidligere har boet her, og jeg vil gerne gense og opleve omgivelserne sammen med Calle.
Vi bor en uge på en campingplads lige ved søen. Heldigvis kommer der ikke de store mængder af nedbør, som de har lovet, og vi nøjes med nogen regn, og et ordentligt tordenvejr den første nat.



Der ligger 3 byer rundt om søen, der kun er 30 km væk fra Rom.
Den første by vi ser, er den middelalder by hvor jeg vandrede rundt og underviste. Den gang syntes jeg byen mindede mig om “Røverne i Kardemomme” byen, og det syntes jeg stadig.





Vi kører op til en mindre sø, i nærheden af det hotel jeg boede på, da jeg sidst var her. Desværre kommer vi 2 år for sent, til at besøge hotellet der nu er lukket.
Men omgivelserne er heldigvis lige så fine som jeg husker. Vi kører også hen til det nedlagte hotel, og det er lidt sørgeligt at se, hvordan det hele er groet til, der er et par katte hygger sig i indgangen og nogen fejer trappen, så lidt beboet må stedet være.





Den anden by ved Bracciano søen, er en gammel fiskerby, og den er lige så charmerende, som jeg husker. Vi vender tilbage senere for at gå på et marked ( der ikke er særlig sjovt ) og finder at byen er meget hyggelig og med en flot lang sø promenade.



Byen Bracciano, husker jeg som en noget hektisk by, og sådan virker den stadig. Det startede med at gps viste os igennem byens små gader, men vejen var pludselig spærret, og jeg måtte finde underlige ret små alternative veje, rundt om byen, ned til campingpladsen.







Bracciano by domineres af et slot. Stort slot og en stor oplevelse at besøge. Der var fine møbler og alle salene/værelserne havde et smukt lysindfald og man kunne godt forestille sig, hvordan livet havde været for beboerne i gamle dage.