Alle veje fører til Rom

Vores vej går måske ikke til Rom, men vi skal et godt stykke ned i den italienske støvle.

“Alle veje fører til Rom” er fra det store Romerriges tid, de herskende romere ønskede at anlægge mange veje til hovedstaden Rom. I dag bruges utrykket for at fortælle, at der er forskellige måder at nå målet på, og det passer vel meget godt til vores rejse.😁

Genova bugten: der er helt ufattelig mange tunneler, jeg tror vi kører mere i tunnelmørke end i dagslys. Vi når ikke frem på en dag, men må tage en overnatning på en campingplads ved Middelhavet. Det lyder jo godt, men pladserne er meget små, stranden er en hektisk stor stenstrand, alt er forbudt for hunde, og der er rigtig mange hunde. Freddie bliver overfaldet af en gal hund, der har revet sig løs. Heldigvis skete der ikke noget, Freddie virker ikke bange ( mere end han plejer ) mere gal, ( som han plejer ) men denne gang forståeligt nok.

Vores nye lille campingplads, ligger centralt for at besøge de berømte byer i området, ca 4 km inde i landet ved en flod og en lille søvnig by.

Campingpladserne finder vi undervejs, men i Påsken og omkring 1 Maj, er det højsæson, flere pladser har været fyldte, og vi har måttet finde alternativer. Denne campingplads er 3 alternativ, i dette eftertragtede område. Der er god plads, da vi ankommer, kun enkelte autocampere og en  hollandsk campingvogn. Vi venter spændt på hvor mange der vil komme i løbet af de næste par dage, og ja, det bliver ret tæt, men med søde italienske naboer.

 

Cinque Terre, 5 berømte små smukke byer. Vi kører til stationen, og derfra tager vi toget rundt til et par af byerne. Vi har undersøgt “hunde og tog” i Italien. Små hunde er gratis, men skal transporteres i taske, medbringe hundepas og iføres mundkurv. Vi har styr på det hele, dog er jeg lidt nervøs, da vi ikke har trænet Freddie i taske.

Der er god plads i toget, ingen holder styr på noget, alt er godt, og først da vi står af toget, opdager vi, at de andre vogne er fyldt til bristepunktet med turister.

Der er mange mennesker overalt og aldrig har Freddie (vores lille sure hund) været så populær. De fleste nøjes heldigvis med at smile og sige han er “cute”. Freddie kan evnen fuldstændig at ignorere mennesker, og de fleste kan aflæse hans kropssprog og ellers forstår de mit: No no no og rysten på hovedet.  
Det bliver en hård dag, ikke mindst da vi kravler et stykke op og ned, på en af de stier, der går mellem byerne. Der er smukt, men mange mennesker overalt, også på stierne. Vi slutter med en velfortjent drinks på en bar, der har smukke glas fra Murano, et hyggeligt gensyn, med de fine glas fra øen ved Venedig, hvor jeg arrangerede kursus engang.

Ingen har tjekket vores togbilletter eller Freddies hundepas/mundkurv/taske i løbet af dagen, men på den sidste togstation bliver vi mødt af en venlig men bestemt politimand, der beder os om at vente et øjeblik. Politiet holder alle med hunde tilbage, jeg er dog nogenlunde rolig, vi har jo alt i orden. 
Politiet tjekker ingenting vedrørende Freddie, de var bare ved at undersøge stationen med deres egne hunde, og vi får hurtigt lov til at passere. Pyha.
Efter en hviledag, får vi mod på endnu en berømt by: Portofino. Her er det noget nemmere, Freddie blir i bilen i det kølige P hus, og der er lige knap så mange mennesker, selv om store både hele tiden transporterer turistene til og fra den lille bitte havn.
Endnu er turistmagnet er tjekket ud, og det er forhåbentlig den sidste med hektiske menneskemasser. Selv om vi ikke syntes det burde være højsæson endnu, virker det som om alle har ferie, og er draget til disse små maleriske pastelfarvede byer i Italien.

Vores egen lille by, med en enkelt købmand er bestemt ikke hektisk, men noget i byen undrede mig. Et af husene så ualmindeligt fint ud med alle mulige flotte murværksdetaljer, gesimser, fremspring m.m.

Men når jeg kikkede nærmere efter, var der noget der ikke stemte, også i andre byer var der rigtig mange huse med snyde facader. Der måtte være en historie bag dette falskneri. 

Efter lidt intens søgning fandt jeg forklaringen på dette “trompe I’oiel”

I 1798 blev der indført en skat på vinduer hvis man havde mere end 6 vinduer. Derfor murede de vinduerne til, og malede snyde vinduer på facaden. Derefter fandt de ud af at det var langt billigere at male snyde facader, end at murer udsmykninger, og hus malerierne er dygtigt udført. 
Der er gået 3 uger, normal ferietid, men vi skal ikke hjem, vi skal videre.

Omvej til solen og Italien

https://ny.cniemann.dk/paa-vejen-til-tulipanerne/