Langsomme akvareller & skønne skjolder
Midt i August var jeg på akvarelkursus ved Sønderjylands Kunstskole, med den svenske akvarelmaler Bjørn Bjørnstern. Skolen ligge ved havnefronten i et ombygget pakhus. Sønderborg og vejret viste sig fra sin smukkeste side og det var dejlige inspirerende omgivelser, selv om vi var indendørs og male det meste af tiden.
Mange svenske akvarelmalere er dygtige til at nytænke akvarellens udtryk og Bjørn arbejder med langsomme akvareller, voldsomme kontraster og farve skjolder. Han er fantastisk til at styre de ustyrlige vandpytter, han nærmest maler med sin vandforstøver.
Hvis mine skjolder skal ligge helt præcis, skal jeg nok øve lidt mere. Helt utroligt at se hvordan Bjørn havde helt styr på sin vandforstøver og sine tørretider, og selvfølgelig skal vi da også lege med vandforstøver på mine kurser.