På Langeland er den store fantastiske bøg, som Oehlenschläger måske er blevet inspireret af: Der er et yndigt land, det står med brede bøge, nær salten øster strand… om det er helt sandt, ved jeg ikke… men sandt er det at bøgen, næsten ligger i vandet, og træet er meget bredt, meget højt og meget gammelt.

Når jeg holder akvarelkursus, er der ikke tid til at jeg selv kan male, men jeg nåede at tegne det gamle træ, da vi var på Langeland i Juni.
Efterfølgende har jeg malet træet i 2, ret forskellige versioner, men begge på en bagrund der er malet temmelig vådt, og i samme størrelse 40cm x 65cm på 300g Saunders Warterford rough.







På det nederste træ, har jeg brugt 6 farver, og traditionelle akvarel metoder. På det øverste, er der oven på den tørre undermaling, tegnet med “tør pensel”, hvorefter der er hældt vand på, og her har jeg brugt alle de farver, jeg havde lyst til.
Tegne & malekurser September 2025
Motivjagt