Kursisterne ønsker øvelser i baggrunde, derfor har jeg lavet en plan B = plan baggrund.
Vi skal lege med baggrunde, i forskellige teknikker, på traditionelle og alternative måder.
I tegnetimerne vil vi arbejde med baggrunden og forskellige skraveringsteknikker inden vi “fremkalder” motivet, desuden vil vi have fokus på skraveringsteknikker. I akvarellen skal vi blandt andet trykke og bruge meget vand og i akryl skal vi både trykke, male jævnt og fremkalde maleriet fra baggrunden. Desuden skal vi lave en masse andet… jeg glæder mig.
De gennemgående motiver bliver skåle, ansigter og landskaber, men mon ikke der sniger sig en enkelt forårsblomst ind undervejs.
Jeg har en plan, som traditionen tro kan blive ændret. Glæd dig.
FOF kurserne starter i uge 5. FOF Aftenskole, Fyn, Fredericia
