Garden of Lemons 2026: Inspiration, opgaver, akvareller, skitser, teknikker, nye deltagere og gamle kendingen. Akvarelkursus i Paradisets have ved Henrik og Ingo, hvor en af kursisterne citerede Halfdan Rasmussen på sin akvarel, og jeg kan fortsætte:
Livet er en dejlig have, jorden er en dejlig jord, vi er i paradisets have, blomster og citroner gror…
Her er en helt særlig stemning i denne have i det sydlige Spanien. I de 4 år jeg er kommet, er der sket en utrolig udvikling: flere huse er kommet til, og med den smukkeste udsigt over dalen, blomstre endu flere haver på klippesiden. Ingo har også mange flere gode historier at fortælle, og Henriks mad er bare så fantastisk, at den bare ikke kan blive bedre.
Vi ankom sent en Lørdag aften, og næste formiddag fik vi den store rundtur i haverne. En dejlig start på en uge hvor jeg havde forberedt mange forskellige opgaver, men med stor fleksibilitet, så alle kunne lave det, de fandt mest interessant.






Vejret var lidt forskelligt, med overskyet og lidt regn, men med sol det meste af tiden.
Morgenmaden kunne indtages udenfor med en trøje på, til frokost måtte vi søge skygge, men om aftenen spiste vi alle måltider indendørs. En stor kontrast til første gang, jeg var her, hvor vi havde over 35 grader, det meste af tiden.






Vi var på gåtur i omegnen, og denne gang uden de store dramatiske afbrydelser. Dog blev vi forhindret et enkelt sted, fordi vejen efter vinterens uvejr, var under genopbygning. Billede blev straks taget til mine “drenge børnebørn”, der ikke interesserer sig for blomster eller udsigter, men til gengæld går vældig meget op i maskiner. Vi kunne heldigvis komme forbi, og derefter var der kun et lille vandløb vi skulle over, inden vi var “hjemme” igen.






Vi gik en formiddags tur i Henrik og Ingos nyeste udvidelse, Olivenlunden. Der er smukt på Garden of Lemons, men der er fantastisk skønt i Olivenlunden, som ligger en 1/2 times kørsel fra Garden of Lemons.
På gåturen havde vi udsigt til dramatiske bjerge med sne på, rækker af oliventræer, så langt øjet kunne se, og hvide vindmøller på toppen af bakkerne, der gav dybde og fin kontrast til himlen, der blev mere og mere blå i løbet af gåturen. Vilde blomster blomstrede over alt, og duften af timian fyldte vores næser.
Ville jeg være lykkelig, hvis jeg vandrede rundt i olivenlinden for al tid?
Vi var nogle, der drømte om at overtage de “huse” ( læs ruiner ), som ligger i olivenlunden. Henrik ville sælge et hus billigt… 1€, meeen det ender vist med at blive et ret dyrt og ret stort projekt. Men drømme det kan vi, og det er helt gratis.










På Garden of Lemons, går dagene hurtigt med undervisning, skitser, forskellige maleteknikker, billede gennemgange, dyp i poolen og måltider. Jeg fornemmer en dejlig stemning mellem kursisterne, og de smitter hinanden med masser af gode ideer.









Undervejs får vi hyggeligt besøg af Tinnas mand, der er kørt på motorcykel fra DK. Han er også med, da vi går ned i byen for at tegne og spise på restaurant. Men vejret skifter lige pludselig, til koldt og blæsende, så vi må søge tilflugt i baren.












Inden vi ser os om, er det fredag og tid til fernisering, festtøj, taler og festmiddag.





Tusind tak til alle deltagere, der også denne gang gjorde det hårdt, udfordrende, hyggeligt og sjovt at være underviser. Stort tak til Henrik for dejlig, dejlig mad og tak til Ingo for alle historierne, humøret m.m. Også tak til de fantastiske hjælpere, der både serverede, ryddede op, fjernede ukrudt og kørte os rundt.
Her ser du nogle af de akvareller, der blev lavet på Garden of Lemons 2026:










Det er lidt tid siden vi kom hjem, jeg nåede desværre ikke at lave indlægget før nu, men I skal vide jeg tænker på jer, og sender alle en kærlig tanke, håber I har skønne minder, om den fantastiske have, akvarellerne og rejsen til Spanien.
Foto er tilfældigt udvalgt, og jeg håber alle er med et eller andet sted.






Ny motivation, nye motiver, nye teknikker- nye FOF kurser i September